Vores filosofi

uvex er en mellemstor virksomhed med en lang tradition og værdier, der er dybt forankrede i virksomhedens kultur og de loyale medarbejdere. Sammen arbejder vi hver dag for at opnå vores definerede målsætning: at blive den bedste!

Vores mål er sejrsskamlen

Og vi kan kun nå dette mål ved at holde fast i vores mission: at beskytte mennesker.

At beskytte mennesker er vores ambition, vores ansvar, vores job. Vi gør arbejdspladsen mere sikker med vores højtydende beskyttelsesudstyr. Men at beskytte mennesker betyder også: aktivt at forhindre langsigtede sundhedsmæssige risici, der bliver mere og mere markante set i lyset af den aktuelle demografiske udvikling.

Hvordan kan vi beskytte og opretholde arbejdsindsatsen og medarbejdernes sundhed inden for rammerne af de muligheder, som personligt beskyttelsesudstyr giver? Det er et af de centrale spørgsmål i udviklingen af moderne beskyttelsesudstyr.

Vi har allerede fundet nogle af svarene på dette spørgsmål, for eksempel med vores uvex i-gonomics-produktsystem, men vi stopper ikke her. Ikke så længe der stadig er produkter, vi kan forbedre, teknologier, vi kan udvikle, og nyskabelser, vi kan afdække.

Vores strategiske principper, så vi kan nå vores mission:

Produktionsekspertise fra top til tå

uvex er innovativ brandleverandør med international produktionsekspertise. Med egne fabrikker i hele verden og et yderst kvalificeret netværk af strategiske partnere kan vi dække store dele af markedets og kundernes krav. Fra sikkerhedshjelme til sikkerhedssandaler, fra sikkerhedsbriller med styrke til handsker, der beskytter mod kemikalier.

Værdi følger innovation

Vi udvikler, producerer og sælger sikkerhedsprodukter til arbejdspladser med strenge krav til kvalitet, funktionalitet og innovation. Med vores omfattende servicekoncept sigter vi mod at fortsætte med at kunne tilbyde vores kunder målbar merværdi, uanset hvilket kontinent de befinder sig på. Vi vil være den førende innovator i vores branche.

Forretning er mennesker

Mennesker er i fokus hos uvex. Det er vores erklærede mål at beskytte dem. Og vi glemmer heller ikke dem, der står bag hvert eneste sikkerhedsprodukt: Vi tilbyder vores egne medarbejdere faglig udvikling og karrieremuligheder i en international virksomhed – og støtter dem, når der opstår nye muligheder.

Kvalitet "made in uvex"

Som producent har vi strenge kvalitetsstandarder for vores produkter og tjenester. "Made in uvex" giver vores kunder et løfte om et kvalitetsniveau, de kan stole på. Vi vil kombinere økonomi, økologi og socialt engagement. Og derfor har vi fastsat udfordrende standarder for både os selv og vores netværkspartnere på vores fabrikker og for vores produkter.

 

Vores mål er sejrsskamlen.

 

Ledelsesteamet i UVEX SAFETY GROUP GmbH & Co. KG 

Stefan Brueck (CEO)
Martin Leusmann
Stefan Wehner

Del Klik
uvex
SAFETY