Standarder og direktiver

Selvfølgelig opfylder vores produkter alle de nødvendige standarder, men ikke kun det – vi kræver altid lidt mere af vores produkter. Det er garanti for den ekstra sikkerhed, som vores kunder med rette forventer af os.

Om testprocedurer og overholdelse af sikkerhedsstandarderne

Vores tekstilprøvningslaboratorium i Ellefeld sørger for, at vores sikkerhedstekstiler opfylder (og i de fleste tilfælde overstiger) de nødvendige sikkerhedsstandarder. Vi forklarer præcist, hvordan det fungerer, i vores blogserie "How safe is safe": 

Del 1
Del 2

EN ISO 20471 – Refleksbeklædning

Standarden EN ISO 20471 regulerer specifikt mindstekravene til refleksbeklædning. Tøj med høj synlighed er et visuelt signal om brugerens tilstedeværelse – og gør brugeren iøjnefaldende i farlige situationer under alle mulige lysforhold om dagen samt i mørke, når det ses i lyset fra forlygter. Synlighed opnås ved en skarp kontrast mellem tøj og den baggrund, det ses på. Beskyttelsestøj skal derfor vælges efter den dominerende baggrundsfarve for at sikre maksimal beskyttelse. Refleksbeklædning består generelt af et fluorescerende materiale og et reflekterende materiale. Minimumsarealerne i kvadratmeter på baggrunden og det reflekterende materiale bestemmer klassen for refleksbeklædning. Klassen angives som et tal ved siden af piktogrammet som "x&quot. Refleksbeklædning er klassificeret i tre risikoniveauer i overensstemmelse med EN ISO 20471:

  • Lav risiko = synlighed
  • Medium risiko = øget synlighed
  • Høj risiko = høj synlighed

DIN EN 510 – Beskyttelse mod bevægelige dele

DIN EN 510 beskriver specifikationerne for beskyttelsestøj til områder, hvor der er risiko for at blive filtret ind i bevægelige dele.

Behørigt certificeret beskyttelsestøj minimerer risikoen for indfiltring, eller at tekstil bliver fanget i bevægelige dele, hvis brugeren arbejder på eller i nærheden af maskiner eller udstyr med farlige bevægelser.

Særlige egenskaber for tøjet omfatter derfor:

  • Ingen jakkelommer, der kan nås udefra
  • Ingen sømmede folder
  • Dækkede fastgørelseselementer
  • Tætsiddende

DIN EN 1149 – Elektrostatiske egenskaber

Følgende dele er samlet under hovedoverskriften DIN EN 1149 "Elektrostatiske egenskaber&quot: Del 1: Testmetode til måling af overflademodstand
Del 2: Testmetode til måling af lodret modstand
Del 3: Testmetode til måling af ladningsforfald
Del 4: Test af tøj (standard er på vej)
Del 5: Krav til ydeevne for materiale og konstruktion. Dette er beskyttelsestøj med antistatiske egenskaber. Dette tøj reducerer elektrostatisk ladning og forekomsten af brandbare statiske gnister. Det er påkrævet i områder, hvor eksplosiv atmosfære kan forekomme. Standarden definerer de elektrostatiske krav til beklædning for at undgå brændbare udladninger.

DelTestmetode
DIN EN 1149-1Testmetoden i EN 1149-1 er baseret på fastsættelse af overflademodstanden i ohm (jo lavere resistivitet, jo hurtigere kan ladningerne strømme). Metoden kan kun anvendes på materialer med en ledende overflade, såsom kul eller stålfiber.
DIN EN 1149-3Testmetoden i EN 1149-3 måler hastigheden af ladningsforfaldet på 50 % af udladningen (jo hurtigere, desto bedre) og afskærmningsevnen mod det elektriske felt (jo højere, desto bedre).
DIN EN 1149-5 EN 1149-5 definerer præstationskravene til materialet og konstruktionskravene til tøjet. Materialet skal være certificeret i overensstemmelse med enten EN 1149-1 eller EN 1149-3.

 

 

 

EN ISO 11611 – Beskyttelsestøj til brug ved svejsning og beslægtede processer

Beskyttelsesbeklædning i forbindelse med svejsning og lignende processer i overensstemmelse med EN ISO 11611 beskytter brugeren mod små stænk fra smeltet metal, kort kontakt med flammer og strålingsvarme fra lysbue. Tøjet kan være egnet til personer under svejsning og lignende processer, hvor der opstår samme type og lignende farer. Den beskyttende effekt opnås med flammehæmmende stof i forbindelse med specifikke behandlingsegenskaber, som er defineret i EN ISO 11611. Et kriterium for klassificering som beskyttelsestøj til brug ved svejsning er begrænset flammespredning. Test af dette kriterium indebærer analyse af, hvordan stoffet brænder efter at være blevet udsat for en lille lodret flamme.

Testen er baseret på EN ISO 15025 (tidligere DIN EN 532), som angiver, at:

  • Ingen prøve må fortsætte med at brænde til øverste kanter eller sidekanter
  • Ingen prøve må udvise huldannelse større end 5 x 5 mm²
  • Ingen prøve må afgive flammende eller smeltende materialer
  • Den gennemsnitlige efterflammetid må ikke overstige 2 sekunder
  • Den gennemsnitlige efterglødetid må ikke overstige 2 sekunder

Klassifikation af beskyttelsestøj i to klasser

Klasse 1 (lavere): Beskyttelse mod mindre farlige svejseteknikker og situationer med et lavere antal svejsestænk og strålingsvarme: mindst 15 dråber smeltet metal og et strålevarmeoverføringsindeks (RHTI) på 24 ≥ 7 s

Klasse 2 (højere): Beskyttelse mod mere farlige svejseteknikker og situationer med mange svejsestænk og høj strålingsvarme: mindst 25 dråber smeltet metal og et strålevarmeoverføringsindeks (RHTI) på 24 ≥ 16 s

Flammespredningstestene kan udføres i henhold til to forskellige procedurer – det er også muligt at teste med begge metoder (A1+A2).

Metode A – overfladeantændelse: Flammen påføres på midten af prøven.
Metode B – antændelse af nederste kant: Flammen sættes til den nederste kant af prøven.

EN ISO 11612 – Beskyttelsestøj til medarbejdere udsat for varme

Beskyttelsestøj i hen hold til standarden EN ISO 11612 – Beklædning til beskyttelse mod varme og flammer – skal beskytte medarbejdere, der kommer i kort kontakt med flammer og mindst én slags varme. Et testkriterium for klassificering som beskyttelsestøj til medarbejdere udsat for varme er den begrænsede flammespredning i overensstemmelse med EN ISO 15025 (tidligere DIN EN 532, på samme måde som testkriteriet for beskyttelsestøj til brug ved svejsning (kode A) . Typen af varme er defineret af koderne (B til F). Den varme, der opstår, kan være konvektiv (kodebogstav B), strålende (kodebogstav C) forårsaget af smeltet aluminium (kodebogstav D) eller stænk fra smeltet jern (kodebogstav E), kontaktvarme (kodebogstav F) eller en kombination af disse former. Foruden kodebogstaver er ydelsesniveauer 1 til 4 også angivet for dette beskyttelsestøj. Jo højere niveauet er, desto højere er den beskyttende virkning af det relevante element. Den beskyttende effekt opnås med flammehæmmende stof i forbindelse med specifikke behandlingsegenskaber. Der er defineret yderligere ydelsesniveauer for varmeoverførsel:

  • Niveau 1: Påvirkning af lav risiko
  • Niveau 2: Påvirkning af medium risiko
  • Niveau 3: Påvirkning af høj risiko
  • Undtagelse: Niveau 4 gælder for udsættelse for intens strålevarme (se kode C).

Varmemodstand måles ved en temperatur på 180 °C (+/- 5 °C) eller eventuelt ved 260 °C (+/- 5 °C). Alt tøjet kan eventuelt testes for at forudsige forbrændinger.

Oversigt over koder
KodeTestmetodeKlassifikation
Kode A
Begrænset flammespredning
A1: Testet i overensstemmelse med metode A – flammespredning på den udvendige overflade
A2: Testet i overensstemmelse med metode B – flammespredning til kant

Kode B
Konvektionsvarme

ISO 9151
Varmeoverførselsindeks (HTI) i sekunder
B1: 4 til 10 sek.
B2: 10 til 20 sek.
B3: min. 20 sek.
Kode C
Strålevarme
ISO 6942
Overførselsindeks for strålevarme (RHTI) i sekunder
C1: 7 til 20 sek.
C2: 20 til 50 sek.
C3: 50 til 95 sek.
C4: min. 95 sek.
Kode D
Sprøjt af smeltet aluminium
ISO 9185
Sprøjtebestandighedsindeks for smeltet metal g
D1: 100 til 200 g
D2: 200 til 350 g
D3: min. 350 g
Kode E
Sprøjt af smeltet jern
ISO 9185
Sprøjtebestandighedsindeks for smeltet metal g
E1: 60 til 120 g
E2: 120 til 200 g
E3: min. 200 g
Kode F
Kontaktvarme
ISO 12127
tærskler i sekunder
F1: 5 til 10 sek.
F2: 10 til 15 sek.
F3: min. 15 sek.

DIN EN 61482-1-2 – Beskyttelsestøj mod termisk fare ved en elektrisk lysbue

Beskyttelsestøj i overensstemmelse med DIN EN 61482-1-2-standarden – Beklædning til beskyttelse mod termisk fare ved en elektrisk lysbue – refererer til termisk tøj. Dette tøj er egnet til arbejde i lavspændingsområdet, hvor der kan opstå termisk fare på grund af en elektrisk lysbue. Et vigtigt testkriterium er at kontrollere buemodstand i overensstemmelse med DIN EN 61482-1-2. Målingen sker ved hjælp af CENELEC-lysbuetesten, hvor der udføres målinger af termisk isolering og en kvantitativ evaluering af brandrisikoen. Tøjet er dog ikke elektrisk isolerende beskyttelsesbeklædning i henhold til EN 50286.

DIN EN 61482-1-2 styrer testmetoder til at bestemme lysbuebeskyttelsesklasse for materiale og tøj ved hjælp af en styret testbue (bokstest).

Måling af termisk energi i bokstesten for materiale:

  • Stoll-kurven bruges til at vurdere, om overførslen af varme kan forårsage andengradsforbrændinger
  • Evaluering af bokstesten af tøjet, inklusive alt tilbehør, sytråd og fastgørelsesanordninger osv.

Andre krav:

  • Indvendigt og udvendigt materiale skal opfylde indeks 3 for begrænset flammespredning og de indvendige lag skal opfylde indeks 1.
  • Brug af en varmebestandigt sytråd (op til 260° C)

Hvis forsiden af produktet (for eksempel i tilfældet jakker) er i en højere beskyttelsesklasse end ryggen, skal hele fronten, herunder ærmerne, være i denne højere klasse. De forskellige ydeevner på bagsiden skal være tydeligt afmærket.

DIN EN ISO 14116 – Beskyttelsestøj fremstillet af materialer og materialesamlinger med begrænset flammespredning

Standarden DIN EN ISO 14116 specificerer kravene til materialer, materialesammensætninger og beskyttelsestøj med begrænset flammespredning. Standarden har til formål at forhindre potentielle farer ved utilsigtet, kort og lejlighedsvis kontakt med små flammer. Det drejer sig om situationer, hvor der ikke er væsentlige far fra varme eller andre varmekilder.

Beskyttelsestøj, der overholder denne standard, er ikke egnet, hvis ekstra beskyttelse er nødvendig på grund af risiko fra varme og ild.

Standarden definerer også yderligere krav til beskyttelsestøj, herunder mekaniske krav og betingelser for mærkning og levering af oplysninger fra producenten.

 Angivne modelkrav til beklædning i henhold til standard DIN EN ISO 14116 er:

  • Tilstrækkelig overlapning mellem jakke og bukser
  • Ingen opsmøg på bukseben
  • Ingen flammeledende eller termisk ledende dele på tværs af alle lag
  • Syningsstyrke efter fem gange vask på mere end 30 newton

Beskyttelsestøj i overensstemmelse med EN ISO 14116 består af ét eller flere lag tøj eller et enkelt stykke tøj. Alle materialer er tildelt et indeks (1, 2 eller 3) for begrænset flammespredning i overensstemmelse med test i henhold til ISO 15025.

 

Indeks for begrænset flammespredning og dens testmetode
IndeksKlassifikationTestmetode
Indeks 3Aspekter af indeks 2 plus-efterflammeegenskaberPrøven er udsat for en flamme (10 minutter).
 Efterflammetid er maksimalt 2 sekunder.
Ingen huldannelse i materialet og ingen smeltedråber.
Indeks 2Aspekter af indeks 1 plus huldannende egenskaberTestmetode som indeks 3 med forskellen

 Flammer på materialet skal slukke, før kanten af prøven er nået. Ingen maksimal efterflammetid påkrævet.
Indeks 1

Flammespredning, flammende rester og efterglødningsegenskaber

Testmetode som indeks 3 med forskellen

Huldannelse på materialet er tilladt.
 Indeks 1-materialer må ikke bæres på huden.

 

 

DIN EN 14605 – Beskyttelsestøj mod flydende kemikalier

Standard DIN EN 14605 fastlægger kravene til helkropsbeskyttelsesdragter eller fulde beskyttelsesdragter (med forseglede forbindelser mellem de forskellige dele af tøjet, hvis det er aktuelt).

Kemikaliebeskyttelsesdragter er grundlæggende opdelt i kategorier i henhold til specifikke anvendelser. Følgende tabel beskriver klassifikationerne i overensstemmelse med DIN EN 14605:

Klassificering af kemikaliebeskyttelsesdragt i henhold til specifik anvendelse
TYPEKategori
TYPE 3Kemikaliedragter med væsketætte forbindelser
TYPE 4Kemikaliedragter med stænktætte forbindelser
TYPE PB [3]Beskyttelsestøj til dele af kroppen med væsketætte forbindelser
TYPE PB [4]Beskyttelsestøj til dele af kroppen med stænktætte forbindelser

 

Testkravene til beskyttelsestøj i overensstemmelse med DIN EN 14605 dækker:

  • Modstandsdygtighed over for slid
  • Modstandsdygtighed over for bøjningsrevner
  • Modstandsdygtighed over for bøjningsrevner ved -30 ° C
  • Rivestyrke
  • Trækstyrke
  • Modstandsdygtighed over for punktering
  • Modstandsdygtighed over for gennemtrængning af væsker

Testkriterierne for beskyttelsestøj mod flydende kemikalier kan påvises ved hjælp af specifikke testmetoder.

Testmetoder for kemikaliebeskyttelsestøj

Stråletest (bruges til væsketætte beskyttelsesdragter – type 3)
Ved stråletesten af væsketætte beskyttelsesdragter bæres beskyttelsestøjet af en testperson uden på en absorberende overall. Materialet gennemgår en forudbestemt stresstest, mens en bestemt mængde markørvæske blæses mod testpersonen fra et testapparat (ved anvendelse af en stærk luftstrøm). Beskyttelsesdragtens væsketæthed bestemmes via en visuel kontrol af den overall, testpersonen har på indenunder.

Sprøjtetest (bruges til sprøjtetætte beskyttelsesdragter – type 4)
Funktionaliteten af type 4 spraytætte beskyttelsesdragter undersøges ved hjælp af en test med flydende sprøjt. Sprøjtetesten udføres på samme måde som stråletesten med den forskel, at markørvæsken blæses fra testapparatet som fintforstøvede sprøjt.

ISO 13982-1 – Beskyttelsestøj til brug mod faste partikler

Den europæiske standard ISO 13982 regulerer mindstekravene til type 5-beskyttelsesdragter mod kemikalier. Dette dækker helkropsbeskyttelsesdragter, der beskytter brugeren mod partikler og aerosoler af faste kemikalier.

Tøjet, der er angivet i standarden, dækker overkrop, arme og ben (med eller uden hætte eller fodbeskyttelse). Det partikelresistente kemiske beskyttelsestøj skal have modstandsdygtige egenskaber mod gennemtrængning af luftbårne faste partikler for at beskytte brugeren tilstrækkeligt.

DIN EN 13034 – Beskyttelsesdragter med begrænset stænkbeskyttelse

Standard DIN EN 13034 vedrører minimumskravene til beskyttelsesdragter med stænkbeskyttelse (type 6-beskyttelsesdragter mod kemikalier). Beskyttelsestøj i overensstemmelse med den europæiske standard giver begrænset beskyttelse mod virkningerne af flydende aerosoler, sprøjt og lette stænk i områder , hvor risikoen for eksponering for kemiske stoffer anses for at være relativt lav.

Standardens krav omfatter beskyttelse, der ydes ved speciel efterbehandling af materialet i kombination med den nødvendige behandling af dragten, især sømmene. Testkriterier for disse krav omfatter materialets modstand mod indtrængning af væsker og modstandsdygtighed over for gennemtrængning af stænk (se sprøjtetestmetode).

DIN EN 32781 – Beskyttelsestøj mod pesticider

Standarden DIN EN 32781 regulerer minimumskravene til beskyttelsesdragter, der bæres ved håndtering af eller sprøjtning med pesticider, og bør beskytte brugeren mod mulige farer ved spredning af sådanne stoffer.

Kravene til beskyttelsesbeklædning mod pesticider omfatter bestemmelser om materialets styrke og uigennemtrængelighed. Gennemtrængningen bestemmes ved hjælp af en særlig testmetode i overensstemmelse med DIN EN 14786: 2006-standarden.

Arbejde med ufortyndede, koncentrerede pesticider kræver også yderligere beskyttelsesudstyr som forklæder, specielle sikkerhedshandsker til plantebeskyttelse og ansigtsbeskyttelse. 

DIN EN 14126 – Beskyttelsestøj mod smittefarlige stoffer

Ydeevnen og testmetoderne af beskyttelsestøj mod smittefarlige stoffer er reguleret i standarden DIN EN 14126. Beskyttelsestøj testet i henhold til DIN EN 14126 garanterer modstandsdygtighed over for indtrængen af biologisk forurenede væsker (våd bakteriel gennemtrængning).

De særlige krav til tøjmaterialer, der bruges til at beskytte mod smittefarlige stoffer, sikrer beskyttelse af hud og bruger mod potentiel kontakt med biologiske stoffer, hvilket hjælper med at forhindre spredning af mikrober. Beskyttelsesdragter certificeret i overensstemmelse med DIN EN 14126 kan identificeres ved piktogrammet for biologisk fare.

Standarden DIN EN 14126 dækker følgende tests af materialer til beskyttelsestøj:

  • Gennemtrængningstest med syntetisk blod (ISO/FDIS 11603)
  • Modstandsdygtighed over for vira (ISO/FDIS 16604)
  • Modstandsdygtighed over for bakterier (ISO/FDIS 22610)
  • Modstandsdygtighed over for gennemtrængning af biologisk kontaminerede aerosoler (ISO/DIS 22611)
  • Modstandsdygtighed over for forurenet støv (ISO/DIS 22612)

DIN EN 1073-2 – Beskyttelsestøj mod radioaktivt kontaminerede partikler

Del 2 i standarden DIN EN 1073 regulerer krav og testmetoder for ikke-ventileret beskyttelsesbeklædning mod partikelformet radioaktiv forurening. Beskyttelsestøj i overensstemmelse med standarden skal beskytte bæreren mod radioaktiv forurening fra faste partikler.

Standarden dækker ikke beskyttelse mod ioniserende stråling eller beskyttelse af patienter mod kontaminering fra radioaktive stoffer, der anvendes til diagnostiske eller terapeutiske foranstaltninger.

Ydeevnen til beskyttelsestøjet kræver også, at beklædningsgenstanden er let at tage på og af, og at forureningsrisikoen reduceres til et minimum. Beskyttelsestøjet kan bestå af én del eller af flere dele, der tages på sammen. Beskyttelsestøj i overensstemmelse med DIN EN 1073-2 skal også være udstyret med fast og permanent fastgjort tilbehør (kappe, handsker, galocher, åndedrætsværn). 

Del Klik
uvex
SAFETY